22 88 29 00 [email protected]

For det anbragte Barn/ den unge  

Socialpædagogisk opholdssted

Stjernen er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge der af forskellige årsager, ikke længere kan bo hjemme ved deres forældre. Når man som barn eller ung skal bo et andet sted end derhjemme, ser vi på Stjernen vigtigheden i at skabe nogle forhold så man som barn eller ung, føler sig tryg, holdt af, anerkendt og ligeværdigt accepteret i fællesskabet. Hos os er barnet og den unge i centrum. Vi opdrager og udvikler barnet og den unge igennem kærlige relationer og omsorg.

 

Dagligdagen

Dagligdagen på opholdsstedet Stjernen foregår i stor udstrækning, som i en familie med flere eller mange børn. Alle står op og starter dagen med at gå i bad, børste tænder og ordne sig. Dernæst spises der morgenmad inden det bliver tid til at tage afsted til skole. Efter skole er de fleste børn og unge sultne, derfor får vi altid en eftermiddagssnack og noget at drikke, der er altid en voksen så der er mulighed for at fortælle lidt om dagens oplevelser. På Stjernen er aftensmåltidet altid et godt samlingspunkt til socialt samvær. Alle deltager i aftensmåltidet og vi sidder omkring vores store spisebord, og taler sammen om dagens indtryk.  Venner og kærester er velkomne også til at deltage i måltiderne, når bare det er efter aftale med Stjernens personale.

På opholdsstedet for unge er vi meget bevidste om at købe produkter med nøglehuls- og fuldkornsmærkning og vi bestræber os på at spise sundt og alsidigt, lokalt og årstidsbestemt.

På opholdsstedet Stjernen har alle har mindst én maddag om måneden. Der laves madplan en gang om måneden for de dage hvor børnene – de unge har maddage. Derudover har alle i huset indflydelse på, hvad der skal spises. Vi oplever at børnene og de unge mennesker, har stor fornøjelse af at deltage, både i planlægningen og i selve madlavningen. Det giver dem indsigt i planlægning, organisering, indkøb og samarbejde. Både børn og unge for også forståelse for, hvordan man håndterer råvarer, for eksempel grøntsager og kød for sig osv. De erfaringer tager de med sig ind i voksenlivet.

 

FORÆLDRESAMARBEJDE

På opholdsstedet Stjernen er èn af vores største pivoterer at have et godt samarbejde, med biologiske forældre, børnenes/ de unges familie og pårørende. På Stjernen er vi af den overbevisning, at hvis vi som sted har et godt samarbejde med de mennesker som barnet /den unge anser for at være deres tætte netværk, åbnes der op for at barnet/ den unge nemmer kan falde til på Stjernen, hvilket også er en vigtig del for barnets /den unges videre udvikling og trivsel. Derfor er det meget betydningsfuldt at vi på Stjernen, oparbejder en relation til dem, så barnet eller den unge kan bevare sit netværk.

På Stjernen inviterer vi gerne forældre og familie til fødselsdag og der er mulighed for at komme på besøg.

Der laves aftaler gennem sagsbehandleren med hensyn til samvær, besøg og telefonkontakt. De fleste samvær med Stjernens børn/ unge foregår enten hos biologiske forældre eller ved støttet samvær.

På Stjernen går vi også meget op i at børnene/de unge husker mærkedage hos deres nærmeste familie. Derfor sørger vi altid for, at der i samarbejde med børnene/ de unge bliver købt gaver, blandt andet til jul, fødselsdag, mors og fars dag og at de bliver afleveret så vidt det er muligt personligt.

Kontakt info

 

Leder Anette Smith

Marienlystvej 17

4900 Nakskov

 

Tlf. 22882900

[email protected]