Et trygt opholdsted for unge på Sjælland
Fonden Stjernen er et socialpædagogisk opholdssted på Sjælland godkendt efter§ 66, stk. 1. nr. 5. Samt 1 plads i § 107.
Opholdsstedet Stjernen er en selvejet institution, der blev stiftet i 1995, efter at have fungeret som plejefamilie siden 1977. Vores tilbud henvender sig til socialt udsatte unge og børn på Sjælland, i alderen 10 til 18 år. Vi har plads til 5 døgnanbragte børn og unge, i alderen 10 – 16 år ved anbringelsestidspunktet. Børnene / de unge kan bo på Stjernen, til de er 18 år, med mulighed for efterværn til det 23. år.
Fonden Stjernen- et socialpædagogisk opholdsted på Sjælland
”Stjernen er det i, i fællesskab har gjort det til: En stor dejlig familie, der giver det enkelte barn ro til at gro. En tryg og fast base, der kan lukke nye ind i jeres fællesskab. I kan også sige ”farvel og på gensyn” og fortsat være familie for de der er draget videre på deres vej. Det er for mig at se Stjernens styrke”.
Det siges om Stjernen
Skriv fra tidligere beboer på Stjernen
Dagligdagen på det socialpædagogiske opholdssted Stjernen foregår i stor udstrækning, som i en familie med flere eller mange børn. Alle står op og starter dagen med at gå i bad, børste tænder og ordne sig. Dernæst spises der morgenmad inden det bliver tid til at tage afsted til skole. Efter skole er de fleste børn og unge sultne, derfor får vi altid en eftermiddagssnack og noget at drikke, der er altid en voksen så der er mulighed for at fortælle lidt om dagens oplevelser. På Stjernen er aftensmåltidet altid et godt samlingspunkt til socialt samvær. Alle deltager i aftensmåltidet og vi sidder omkring vores store spisebord, og taler sammen om dagens indtryk. Venner og kærester er velkomne også til at deltage i måltiderne, når bare det er efter aftale med Stjernens personale.
I hjemmet på opholdsstedet for unge laves der almindelige dagligdags gøremål, men vi har også mange aktiviteter i løbet af året alt efter børnene/de unges initiativer. Vi arrangerer bl.a. fælles gåture, ture i svømmehallen, biografture, bowling, cykelture, udflugter – eller vi synger og spiller, det kan være brætspil, kort, wii eller andre former for spil. Der kan laves perleplader, tegnes, males, elastiksmykker og meget andet, alt efter lyst og interesse.
Udvikling og trivsel
Fondens formål er at drive et botilbud i form af et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge, der er godkendt og etableret i henhold til lov om social service, og under tilsyn at Socialtilsyn Øst.
Som led i fondens formål, arbejder fonden for at bidrage til udsatte børn og unges muligheder for at udvikle sig til hele og selvhjulpne mennesker.
- Anerkendelse
- Vi påvirker og påvirkes
- Vi lærer hele livet
- Du har ret til at være dig